Dagbog: Loopleg

Jeg har prøvet at samle nogle videoer af hvordan looplegen bliver leget, hvad den betyder for børnene og hvordan legen kan forstås. Jeg har sløret ansigterne for at overholde personvernloven.

Første videoklip viser hvordan looplegen er en leg med kroppen. Feedbackloopet laver forsinkede kopier af børnene, kopierne der øverst eller længst væk er mest forsinket. Loopet kopierer også farver, hvilket giver den pulserende regnbue-effekt som i kan se. Børnene kan påvirke farverne ved at bevæge sig.

På dette næste klip leger også de små børn med. De skal gerne have mere vejledning end de større børn i hvor de skal stå og hvordan de kan bevæge sig. Her prøvede jeg at finde noget legetøj der havde en let genkendelig form og vifte den foran skærmen. De store børn forstår det strakt mens det tager lidt tid for de mindste. Her ses det hvordan scenen foran skærmen bliver et slags rum i rummet. Legene på scenen har en anden karakter end andre steder i rummet, selv når de ikke direkte bruger loopet. Børnenes leg bevæger sig ofte rundt i lokalet og de kan komme tilbage til loopet kort tid for igen at gå videre til den næste leg. Her sker der noget sjovt på tiden 3:40 hvor en lille pige vifter med et legetøj.

Min fokus på legetøj foran skærmen og at vifte det påvirkede i høj grad hvordan de små børn legede med loopet. De fandt nyt legetøj og prøvede det i loopet, undersøgte nøje legetøjet i hånden og derefter på skærmen.

De små børn virkede til tider generte når de blev kopieret op på skærmen. Jeg fandt derfor landhockey stave som en pige og jeg kunne sidde og vifte med oppe på skærmen. Viftningen blev løbende til en fægtekamp. Senere kom en dreng til som også ville prøve. Det var mest af alt fascinerende at se på, ikke så sjovt som at bruge hænderne men det var passende for en et genert barn:

Loopet har en meget hurtig reaktionstid fra når man bevæger sig og til der kommer bevægelse på skærmen. Bevægelsen på skærmen er også placeret tæt på hvor inputtet, altså ens hænder, er placeret. Disse egenskaber gør at også de helt små børn kan se sammenhænget og udforske loopet. Her undersøger en lille pige loopet og skærmen kort før hun går videre.

Kopierne er på sin vis forsinkelser af tiden. Tiden bliver istedet for at være let som luft at bevæge sig i, pludselig tyk som vand. Ved at bevæge hånden efterlader det sig en strøm af hænder, der langsomt bevæger sig efter hånden i nuet.