Start på mit projekt, maj – juli

De næste to måneder har vi i Høle barnehage IKT som tema. Det skal være afslutningen på barnehagens fokus på IKT de sidste 4 år.
Jeg er lige nu ved at skrive speciale, det sidste jeg har tilbage af min kandidat uddannelse i IT-didaktisk design. Jeg har valgt at skrive videre om leg med IT i høle barnehage her på bloggen. Jeg vil de næste to måneder føre en dagbog hvor jeg beskriver aktiviteter jeg har med børnene, det teoretiske der ligger bag mine valg og nogle forslag til hvordan i selv kan bruge IT i leg med børn. Jeg vil derfor lave få kategorier, som dagbog, teori og forslag, der kan ses ude til højre.
En del af mit projekt består i at støtte personalets leg med IT sammen med børnene. I den forbindelse lavede jeg en præsentation for alle de ansatte her om leg og læring med IT. Præsentationen kan ses herunder. Den er inspireret af Klaus Thestrup, Steen Søndergaard og Frank Støvelbæks arbejde og jeg har brugt nogle af deres billeder.

Kort fortalt snakkede jeg først om hvordan IT er et nyt vilkår. Børnehaven må afspejle det nye vilkår og skabe en kultur der indeholder IT. Kultur bliver skabt igennem leg og vi må derfor først og fremmest tilgodese leg. Læringsmålene må derfor i baggrunden, for at give plads til vi kan eksperimentere og lege.

Efter dette bruger jeg fire kategorier af leg med IT. Jeg beskriver kategorien og hvad vi kan gøre for at tilgodese denne form for leg. Kategorierne er: Medie rolleleg, Computerspil, IT udstyr og Kamera.

Kategorierne brugte jeg til at generalisere og overskueliggøre leg med IT for medarbejderne og støtte dem i at udvikle deres egne forslag for leg med IT. Kategorierne omfanger ikke alt leg med IT, danseleg ved brug af youtube er for eksempel ikke med. Men de beskriver nogle interessante typer af leg med IT.

Jeg sluttede min fremvisning med generelle forslag. Det er forslag der er baseret på forskning, praksis og teori som jeg også vil komme ind på i mine blogindlæg.

Generelle forslag for leg med IT i børnehaven:

– Deltag i legen med børnene

– Lad børnene bruge IT, uden tæt voksenstyring.

– Brug IT som vi bruger alt andet i børnehaven.

– Brug IT i leg vi har i forvejen, lege der allerede findes.

– Undersøg hvordan børn leger med IT udenfor børnehaven. Kan vi gøre sådan i børnehaven?

– Et eksempel på disse forslag, er fangeleg med kamera.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s